Spring til indhold

Abierto Mexicano de Tenis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Abierto Mexicano de Tenis
Arenaen i Acapulco i 2015
Arrangement
Grundlagt1993
SpillestedArena GNP Seguros (siden 2022)
Fairmont Acapulco Princess (2001-21)
VærtsbyAcapulco, Mexico (siden 2001)
Mexico City, Mexico (1993-98, 2000) Mexico
UnderlagHardcourt (siden 2014)
Grus (1993-98, 2000-13)
Websiteabiertomexicanodetenis.com
ATP Tour
KategoriATP 500 (siden 2019)
ATP World Tour 500 (2009-18)
ATP International Series Gold (2000-08)
ATP World Series (1993-98)
Deltagerfelt32S / 16Q / 16D / 4DQ
Præmiesum$ 2.206.080  (2024)
WTA Tour
KategoriWTA International (2009-20)
WTA Tier III (2001-08)
Præmiesum$ 275.000  (2020)
Flest titler
HerresingleØstrig Thomas Muster (4. titler)
Spanien David Ferrer (4. titler)
Spanien Rafael Nadal (4. titler)
DamesingleSydafrika Amanda Coetzer (2. titler)
Italien Flavia Pennetta (2. titler)
USA Venus Williams (2. titler)
Italien Sara Errani (2. titler)
Ukraine Lesja Tsurenko (2. titler)
HerredoubleUSA Donald Johnson (3. titler)
Polen Łukasz Kubot (3. titler)
DamedoubleSpanien María José Martínez Sánchez (3. titler)
Spanien Arantxa Parra Santonja (3. titler)
Senest opdateret: 4. marts 2024

Abierto Mexicano de Tenis er en professionel tennisturnering for mænd, som hvert år i februar afvikles i Acapulco, Mexico. Turneringen bliver afviklet udendørs på hardcourt i Arena GNP Seguros, og den har været en del af ATP Tour siden etableringen i 1993, hvor den pt. tilhører kategorien ATP Tour 500. Den er pr. 2022 sponsoreret Telcel og HSBC og afvikles derfor under det sponsorerede navn Aboerto Mexicano Telcel presented by HSBC. Turneringen havde i perioden 2001-20 også kvinderækker som en del af WTA Tour.

Turneringen blev en del af ATP Tour i 1993, og i 2001 blev den udevidet med kvinderækker og optaget på WTA Tour. Den blev afviklet i Mexico City fra 1993 til 1998, samt i 2000, inden den flyttede til Acapulco i 2001, hvor den blev spillet ved Fairmont Acapulco Princess. Turneringen er siden 2022 blevet afviklet i Arena GNP Seguros, stadig i Acapulco.[1]

Indtil 2013 blev turnerngen afviklet på røde grusbaner og var den sidste turnering på ATP Tours Golden Swing, der bestod af fire ATP-turneringer i Latinamerika, der blev afviklet på grus. Fra og med 2014 blev underlaget skiftet til hardcourt, således at spillerne kunne deltage turneringen som opvarmning til de to store hardcourt-turneringer i USA i marts: Indian Wells Masters og Miami Open.

I herresingle har Thomas Muster (1993–96), David Ferrer (2010-12, 2015) og Rafael Nadal (2005, 2013, 2020, 2022) rekorden for flest titler, men Muster er den eneste, der har vundet turneringen fire år i træk. På kvindesiden har Amanda Coetzer (2001, 2003), Flavia Pennetta (2005, 2008), Venus Williams (2009-10), Sara Errani (2012-13) og Lesja Tsurenko (2017–18) alle vundet damesingletitlen to gange, og Williams, Errani og Tsurenko er de eneste med to titler i træk. Donald Johnson (1996, 2000–01) og Łukasz Kubot (2010, 2013, 2020) er de eneste spillere med tre turneringssejre i herredouble, og ud over Johnson har Michal Mertiňák (2008–09) og David Marrero (2012–13) vundet turneringen to år i træk. I damedouble er María José Martínez Sánchez (2001, 2008–09) og Arantxa Parra Santonja (2007, 2013, 2016) de eneste spillere med tre titler, og Nuria Llagostera Vives (2008–09) er den eneste anden spiller end Martínez Sánchez med to damedoubletitler i træk.

Vinderen modtager traditionelt en stor sølv-kalebas som trofæ.[2]

Abierto Mexicano de Tenis blev i 2007 kåret som årets turnering på ATP Tour i kategorien ATP International Series Gold, og turneringen blev i 2009, 2011 og 2013-17 kåret som spillernes yndlingsturnering på WTA Tour i kategorien WTA International.

Turneringen har gennem tiden har følgende spillesteder, sponsorerede navne og turneringskategorier.

År Datoer Værtsby Arena Underlag Sponsoreret navn ATP Tour WTA Tour
Kategori Præmiesum Kategori Præmiesum
1993 22. - 28. februar Mexico City Rødt grus Abierto Mexicano ATP
World Series
$ 275.000 Ingen
WTA-turnering
1994 21. - 27. februar $ 300.000
1995 27. februar - 5. marts Abierto Mexicano
Telcel
$ 305.000
1996 4. - 10. marts $ 305.000
1997 20. - 26. oktober Abierto Mexicano $ 305.000
1998 26. oktober - 1. november Abierto Mexicano Telcel $ 315.000
2000 21. - 27. februar Abierto Mexicano
Pegaso
ATP International
Series Gold
$ 700.000
2001 26. februar - 4. marts Acapulco Fairmont Acapulco Princess $ 700.000 WTA Tier III $ 170.000
2002 25. februar - 3. marts $ 700.000 $ 200.000
2003 24. februar - 2. marts Abierto Mexicano
Telefonica Movistar
$ 665.000 $ 170.000
2004 1. - 7. marts $ 627.000 $ 170.000
2005 21. - 27. februar Abierto Mexicano Telcel $ 618.000 $ 180.000
2006 27. februar - 5. marts $ 665.000 $ 180.000
2007 26. februar - 4. marts $ 732.000 $ 180.000
2008 25. februar - 2. marts $ 769.000 $ 180.000
2009 23. februar - 1. marts ATP World
Tour 500
$ 1.100.000 WTA
International
$ 220.000
2010 22. - 27. februar Abierto Mexicano Telcel
presentado por HSBC
$ 955.000 $ 220.000
2011 21. - 26. februar $ 1.100.000 $ 220.000
2012 27. februar - 3. marts $ 1.155.000 $ 220.000
2013 25. februar - 2. marts $ 1.212.750 $ 235.000
2014 24. februar - 1. marts Hardcourt $ 1.309.770 $ 250.000
2015 23. - 28. februar $ 1.414.550 $ 250.000
2016 22. - 27. februar $ 1.413.600 $ 250.000
2017 27. februar - 4. marts $ 1.491.310 $ 250.000
2018 26. - 3. marts $ 1.642.795 $ 250.000
2019 25. - 2. marts ATP Tour 500 $ 1.780.060 $ 250.000
2020 24. - 29. februar $ 1.845.265 $ 275.000
2021 15. - 20. marts $ 1.053.910 Ingen
WTA-turnering
2022 21. - 26. februar Arena GNP Seguros ATP 500 $ 1.678.065
2023 27. februar - 4. marts $ 2.013.940
2024 26. februar - 2. marts $ 2.206.080

Vindere og finalister

[redigér | rediger kildetekst]
Thomas Muster er indehaver af rekorden for flest titler i træk i Mexico (1993–96).
David Ferrer blev den anden spiller med fire titler i Acapulco med sejre i 2010, 2011, 2012 og 2015.
Rafael Nadal vandt turneringen i 2005, 2013, 2020 og 2022.
År Mester Finalist Finaleresultat
1993 Østrig Thomas Muster Spanien Carlos Costa 6–2, 6–4
1994 Østrig Thomas Muster (2) Brasilien Roberto Jabali 6–3, 6–1
1995 Østrig Thomas Muster (3) Brasilien Fernando Meligeni 7–6(4), 7–5
1996 Østrig Thomas Muster (4) Tjekkiet Jiří Novák 7–6(3), 6–2
1997 Spanien Francisco Clavet Spanien Joan Albert Viloca 6–4, 7–6(7)
1998 Tjekkiet Jiří Novák Belgien Xavier Malisse 6–3, 6–3
1999 Ingen turnering
2000 Argentina Juan Ignacio Chela Argentina Mariano Puerta 6–4, 7–6(4)
2001 Brasilien Gustavo Kuerten Spanien Galo Blanco 6–4, 6–2
2002 Spanien Carlos Moyà Brasilien Fernando Meligeni 7–6(4), 7–6(4)
2003 Argentina Agustín Calleri Argentina Mariano Zabaleta 7–5, 3–6, 6–3
2004 Spanien Carlos Moyà (2) Spanien Fernando Verdasco 6–3, 6–0
2005 Spanien Rafael Nadal Spanien Albert Montañés 6–1, 6–0
2006 Peru Luis Horna Argentina Juan Ignacio Chela 7–6(6), 6–4
2007 Argentina Juan Ignacio Chela (2) Spanien Carlos Moyà 6–3, 7–6(2)
2008 Spanien Nicolás Almagro Argentina David Nalbandian 6–1, 7–6(1)
2009 Spanien Nicolás Almagro (2) Frankrig Gaël Monfils 6–4, 6–4
2010 Spanien David Ferrer Spanien Juan Carlos Ferrero 6–3, 3–6, 6–1
2011 Spanien David Ferrer (2) Spanien Nicolás Almagro 7–6(4), 6–7(2), 6–2
2012 Spanien David Ferrer (3) Spanien Fernando Verdasco 6–1, 6–2
2013 Spanien Rafael Nadal (2) Spanien David Ferrer 6–0, 6–2
2014 Bulgarien Grigor Dimitrov Sydafrika Kevin Anderson 7–6(1), 3–6, 7–6(5)
2015 Spanien David Ferrer (4) Japan Kei Nishikori 6–3, 7–5
2016 Østrig Dominic Thiem Australien Bernard Tomic 7–6(6), 4–6, 6–3
2017 USA Sam Querrey Spanien Rafael Nadal 6–3, 7–6(3)
2018 Argentina Juan Martín del Potro Sydafrika Kevin Anderson 6–4, 6–4
2019 Australien Nick Kyrgios Tyskland Alexander Zverev 6–3, 6–4
2020 Spanien Rafael Nadal (3) USA Taylor Fritz 6–3, 6–2
2021 Tyskland Alexander Zverev Grækenland Stefanos Tsitsipas 6–4, 7–6(3)
2022 Spanien Rafael Nadal (4) Storbritannien Cameron Norrie 6–4, 6–4
2023 Australien Alex de Minaur USA Tommy Paul 3–6, 6–4, 6–1
2024 Australien Alex de Minaur (2) Norge Casper Ruud 6–4, 6–4
Treat Huey med sin træner, Othmane Garma, og doublemakker, Maks Mirnyj, efter deres sejr i Acapulco i 2016.
År Mestre Finalister Finaleresultat
1993 Mexico Leonardo Lavalle
Brasilien Jaime Oncins
Argentina Horacio de la Peña
Mexico Jorge Lozano
7–6, 6–4
1994 USA Francisco Montana
USA Bryan Shelton
USA Luke Jensen
USA Murphy Jensen
6–3, 6–4
1995 Argentina Javier Frana
Mexico Leonardo Lavalle (2)
Tyskland Marc-Kevin Goellner
Italien Diego Nargiso
7–5, 6–3
1996 USA Donald Johnson
USA Francisco Montana (2)
Venezuela Nicolás Pereira
Spanien Emilio Sánchez
6–2, 6–4
1997 Ecuador Nicolás Lapentti
Argentina Daniel Orsanic
Mexico Luis Herrera
Mexico Mariano Sánchez
4–6, 6–3, 7–6
1998 Tjekkiet Jiří Novák
Tjekkiet David Rikl
Argentina Daniel Orsanic
Mexico David Roditi
6–4, 6–2
1999 Ingen turnering
2000 Zimbabwe Byron Black
USA Donald Johnson (2)
Argentina Gastón Etlis
Argentina Martín Rodríguez
6–3, 7–5
2001 USA Donald Johnson (3)
Brasilien Gustavo Kuerten
Sydafrika David Adams
Argentina Martín García
6–3, 7–6(5)
2002 USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
Tjekkiet Martin Damm
Tjekkiet David Rikl
6–1, 3–6, [10–2]
2003 Bahamas Mark Knowles
Canada Daniel Nestor
Spanien David Ferrer
Spanien Fernando Vicente
6–3, 6–3
2004 USA Bob Bryan (2)
USA Mike Bryan (2)
Argentina Juan Ignacio Chela
Chile Nicolás Massú
6–2, 6–3
2005 Spanien David Ferrer
Spanien Santiago Ventura
Tjekkiet Jiří Vaněk
Tjekkiet Tomáš Zíb
4–6, 6–1, 6–4
2006 Tjekkiet František Čermák
Tjekkiet Leoš Friedl
Italien Potito Starace
Italien Filippo Volandri
7–5, 6–2
2007 Italien Potito Starace
Argentina Martín Vassallo Argüello
Tjekkiet Lukáš Dlouhý
Tjekkiet Pavel Vízner
6–0, 6–2
2008 Østrig Oliver Marach
Slovakiet Michal Mertiňák
Argentina Agustín Calleri
Peru Luis Horna
6–2, 6–7(3), [10–7]
2009 Tjekkiet František Čermák (2)
Slovakiet Michal Mertiňák (2)
Polen Łukasz Kubot
Østrig Oliver Marach
4–6, 6–4, [10–7]
2010 Polen Łukasz Kubot
Østrig Oliver Marach (2)
Italien Fabio Fognini
Italien Potito Starace
6–0, 6–0
2011 Rumænien Victor Hănescu
Rumænien Horia Tecău
Brasilien Marcelo Melo
Brasilien Bruno Soares
6–1, 6–3
2012 Spanien David Marrero
Spanien Fernando Verdasco
Spanien Marcel Granollers
Spanien Marc López
6–3, 6–4
2013 Polen Łukasz Kubot (2)
Spanien David Marrero (2)
Italien Simone Bolelli
Italien Fabio Fognini
7–5, 6–2
2014 Sydafrika Kevin Anderson
Australien Matthew Ebden
Spanien Feliciano López
Hviderusland Maks Mirnyj
6–3, 6–3
2015 Kroatien Ivan Dodig
Brasilien Marcelo Melo
Polen Mariusz Fyrstenberg
Mexico Santiago González
7–6(2), 5–7, [10–3]
2016 Filippinerne Treat Huey
Hviderusland Maks Mirnyj
Tyskland Philipp Petzschner
Østrig Alexander Peya
7–6(5), 6–3
2017 Storbritannien Jamie Murray
Brasilien Bruno Soares
USA John Isner
Spanien Feliciano López
6–3, 6–3
2018 Storbritannien Jamie Murray (2)
Brasilien Bruno Soares (2)
USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
7–6(4), 7–5
2019 Tyskland Alexander Zverev
Tyskland Mischa Zverev
USA Austin Krajicek
New Zealand Artem Sitak
2–6, 7–6(4), [10–5]
2020 Polen Łukasz Kubot (3)
Brasilien Marcelo Melo (2)
Colombia Juan Sebastián Cabal
Colombia Robert Farah
7–6(6), 6–7(4), [11–9]
2021 Storbritannien Ken Skupski
Storbritannien Neal Skupski
Spanien Marcel Granollers
Argentina Horacio Zeballos
7–6(3), 6–4
2022 Spanien Feliciano López
Grækenland Stefanos Tsitsipas
El Salvador Marcelo Arévalo
Holland Jean-Julien Rojer
7–5, 6–4
2023 Østrig Alexander Erler
Østrig Lucas Miedler
USA Nathaniel Lammons
USA Jackson Withrow
7–6(9), 7–6(3)
2024 Monaco Hugo Nys
Polen Jan Zieliński
Mexico Santiago González
Storbritannien Neal Skupski
6–3, 6–2
År Mester Finalist Finaleresultat
2001 Sydafrika Amanda Coetzer Rusland Jelena Dementjeva 2–6, 6–1, 6–2
2002 Slovenien Katarina Srebotnik Argentina Paola Suárez 6–7(1), 6–4, 6–2
2003 Sydafrika Amanda Coetzer (2) Argentina Mariana Díaz-Oliva 7–5, 6–3
2004 Tjekkiet Iveta Benešová Italien Flavia Pennetta 7–6(5), 6–4
2005 Italien Flavia Pennetta Slovakiet Ľudmila Cervanová 3–6, 7–5, 6–3
2006 Tyskland Anna-Lena Grönefeld Italien Flavia Pennetta 6–1, 4–6, 6–2
2007 Frankrig Émilie Loit Italien Flavia Pennetta 7–6(0), 6–4
2008 Italien Flavia Pennetta (2) Frankrig Alizé Cornet 6–0, 4–6, 6–1
2009 USA Venus Williams Italien Flavia Pennetta 6–1, 6–2
2010 USA Venus Williams (2) Slovenien Polona Hercog 2–6, 6–2, 6–3
2011 Argentina Gisela Dulko Spanien Arantxa Parra Santonja 6–3, 7–6(5)
2012 Italien Sara Errani Italien Flavia Pennetta 5–7, 7–6(2), 6–0
2013 Italien Sara Errani (2) Spanien Carla Suárez Navarro 6–0, 6–4
2014 Slovakiet Dominika Cibulková USA Christina McHale 7–6(3), 4–6, 6–4
2015 Schweiz Timea Bacsinszky Frankrig Caroline Garcia 6–3, 6–0
2016 USA Sloane Stephens Slovakiet Dominika Cibulková 6–4, 4–6, 7–6(5)
2017 Ukraine Lesja Tsurenko Frankrig Kristina Mladenovic 6–1, 7–5
2018 Ukraine Lesja Tsurenko (2) Schweiz Stefanie Vögele 5–7, 7–6(2), 6–2
2019 Kina Wang Yafan USA Sofia Kenin 2–6, 6–3, 7–5
2020 Storbritannien Heather Watson Canada Leylah Annie Fernandez 6–4, 6–7(8), 6–1
År Mestre Finalister Finaleresultat
2001 Spanien María José Martínez Sánchez
Spanien Anabel Medina Garrigues
Spanien Virginia Ruano Pascual
Argentina Paola Suárez
6–4, 6–7(5), 7–5
2002 Spanien Virginia Ruano Pascual
Argentina Paola Suárez
Slovenien Tina Križan
Slovenien Katarina Srebotnik
7–5, 6–1
2003 Frankrig Émilie Loit
Sverige Åsa Svensson
Ungarn Petra Mandula
Østrig Patricia Wartusch
6–3, 6–1
2004 Australien Lisa McShea
Venezuela Milagros Sequera
Tjekkiet Olga Blahotová
Tjekkiet Gabriela Navrátilová
2–6, 7–6(5), 6–4
2005 Rusland Alina Jidkova
Ukraine Tetjana Perebyjnis
Spanien Rosa María Andrés Rodríguez
Spanien Conchita Martinez Granados
7–5, 6–3
2006 Tyskland Anna-Lena Grönefeld
USA Meghann Shaughnessy
Japan Shinobu Asagoe
Frankrig Émilie Loit
6–1, 6–3
2007 Spanien Lourdes Domínguez Lino
Spanien Arantxa Parra Santonja
Frankrig Émilie Loit
Australien Nicole Pratt
6–3, 6–3
2008 Spanien Nuria Llagostera Vives
Spanien María José Martínez Sánchez (2)
Tjekkiet Iveta Benešová
Tjekkiet Petra Cetkovská
6–2, 6–4
2009 Spanien Nuria Llagostera Vives (2)
Spanien María José Martínez Sánchez (3)
Spanien Lourdes Domínguez Lino
Spanien Arantxa Parra Santonja
6–4, 6–2
2010 Slovenien Polona Hercog
Tjekkiet Barbora Záhlavová-Strýcová
Italien Sara Errani
Italien Roberta Vinci
2–6, 6–1, [10–2]
2011 Ukraine Marija Koryttseva
Rumænien Ioana Raluca Olaru
Spanien Lourdes Domínguez Lino
Spanien Arantxa Parra Santonja
3–6, 6–1, [10–4]
2012 Italien Sara Errani
Italien Roberta Vinci
Spanien Lourdes Domínguez Lino
Spanien Arantxa Parra Santonja
6–2, 6–1
2013 Spanien Lourdes Domínguez Lino (2)
Spanien Arantxa Parra Santonja (2)
Colombia Catalina Castaño
Colombia Mariana Duque Mariño
6–4, 7–6(1)
2014 Frankrig Kristina Mladenovic
Kasakhstan Galina Voskobojeva
Tjekkiet Petra Cetkovská
Tjekkiet Iveta Melzer
6–3, 2–6, [10–5]
2015 Spanien Lara Arruabarrena
Spanien María Teresa Torró Flor
Tjekkiet Andrea Hlaváčková
Tjekkiet Lucie Hradecká
7–6(2), 5–7, [13–11]
2016 Spanien Anabel Medina Garrigues (2)
Spanien Arantxa Parra Santonja (3)
Holland Kiki Bertens
Sverige Johanna Larsson
6–0, 6–4
2017 Kroatien Darija Jurak
Australien Anastasia Rodionova
Colombia Mariana Duque Mariño
Paraguay Verónica Cepede Royg
6–3, 6–2
2018 Tyskland Tatjana Maria
Storbritannien Heather Watson
USA Kaitlyn Christian
USA Sabrina Santamaria
7–5, 2–6, [10–2]
2019 Hviderusland Viktorija Azarenka
Kina Zheng Saisai
USA Desirae Krawczyk
Mexico Giuliana Olmos
6–1, 6–2
2020 USA Desirae Krawczyk
Mexico Giuliana Olmos
Ukraine Kateryna Bondarenko
Canada Sharon Fichman
6–3, 7–6(5)

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Rafael Nadal returns to Acapulco to inaugurate the Arena GNP Seguros in the XXIX edition of the Abierto Mexicano Telcel presentado por HSBC". abiertomexicanodetenis.com. Hentet 2022-01-20.
  2. ^ "El guaje, un premio dado por casualidad". Excelsior. Hentet 18. marts 2021.